Kategori: Indretning & Design

  • Træt af det gamle køkken? Sådan opgraderer du det nemt med tapet

    Træt af det gamle køkken? Sådan opgraderer du det nemt med tapet

    Et køkkenrenoveringsprojekt kan være dyrt og tidskrævende, men vidste du, at du kan give dit køkken et helt nyt look med tapet? Med de rigtige valg kan du skabe en stilfuld og personlig atmosfære uden at bruge en formue eller rive hele køkkenet ned.

    I denne guide viser vi dig, hvordan du nemt og hurtigt kan opgradere dit køkken med tapet – og hvor du kan finde billigt tapet til at komme i gang.

    Hvorfor bruge tapet i køkkenet?

    Tapet er ikke kun forbeholdt stuer og soveværelser – det kan også være en fantastisk løsning til køkkenet. Her er nogle af fordelene ved at bruge tapet i din køkkenindretning:

    Hurtig forvandling – Tapet giver en øjeblikkelig opdatering uden behov for maling eller store ændringer.

    Mange designs og teksturer – Fra minimalistiske mønstre til rustikke eller farverige designs, der kan matche din personlige stil.

    Budgetvenligt – I stedet for at udskifte skabe eller fliser kan du opnå en markant forandring med et flot tapet. Se et bredt udvalg af billigt tapet, der passer til ethvert budget.

    Nem udskiftning – Hvis du bliver træt af designet, kan du nemt skifte det ud og give køkkenet et nyt udtryk.

    Sådan bruger du tapet i køkkenet

    1. Opfrisk væggene

    Hvis dine køkkenvægge føles kedelige, kan et flot tapet tilføje både varme og personlighed. Vælg et tapet, der passer til din indretning – f.eks. lyse og neutrale nuancer for et skandinavisk look eller mønstret tapet for et mere livligt udtryk.

    TIP: Brug vaskbart eller skrubfast tapet, så det kan modstå snavs og fugt fra madlavning.

    2. Giv køkkenlågerne nyt liv

    I stedet for at skifte hele køkkenet ud kan du beklæde dine køkkenlåger med tapet for et friskt og moderne look. Dette er især en god løsning, hvis dine skabe stadig er funktionelle, men ser slidte eller forældede ud.

    Sådan gør du:

    • Vælg et mønster, der komplimenterer resten af dit køkken.
    • Brug selvklæbende tapet eller påfør et tyndt lag tapetlim for en mere holdbar løsning.
    • Afslut med et lag lak for at beskytte tapetet mod fedt og fugt.

    3. Skab en flot køkkenbagvæg

    Hvis du ønsker en wow-effekt i køkkenet, kan du bruge tapet som bagvæg mellem bordpladen og overskabene.

    Sådan vælger du det rette tapet til bagvæggen:

    • Vælg et vaskbart tapet, der kan tørres af.
    • Gå efter et flot mønster eller en tekstur, der skaber dybde og kontrast.
    • Kombiner med fliser eller glasplader for ekstra beskyttelse.

    4. Dekorer hylder og skuffer

    En kreativ måde at bruge tapet på i køkkenet er at beklæde indersiden af åbne hylder eller skuffer. Dette giver en flot og uventet detalje, hver gang du åbner skabet.

    Inspiration:

    • Brug et farverigt eller blomstret tapet i en neutral køkkenindretning.
    • Vælg en træ- eller marmoreffekt for en luksuriøs følelse.
    • Kombiner med tapet på væggen for et sammenhængende look.

    Find det rette tapet til dit køkken

    Når du vælger tapet til køkkenet, er det vigtigt at finde en type, der passer til rummets forhold. Her er nogle gode valg:

    Vaskbart tapet – Perfekt til områder tæt på madlavning og vask.
    Vinyl- eller non-woven tapet – Holdbare og lette at rengøre.
    Mønstrede tapeter – Skjuler snavs og pletter bedre end ensfarvet tapet.

    Tapet er en nem, hurtig og økonomisk løsning til at opgradere dit køkken uden en stor renovering. Uanset om du vælger at tapetsere en hel væg, opdatere køkkenlågerne eller tilføje små detaljer på hylder og skuffer, kan tapet give dit køkken nyt liv.

  • Indretning med køkkenlamper – her er 5 gode ideer

    Indretning med køkkenlamper – her er 5 gode ideer

    Køkkener i mange hjem er samlingspunktet for både gode madoplevelser og hyggeligt samvær. Det er et af de tidspunkter, hvor vi får talt sammen om dagens oplevelser og om løst og fast. Derfor prioriteres indretningen af køkkenet og interiøret også i mange hjem. Her må det gerne tage sig æstetisk ud også med god belysning.

    Brug af dagslyset og kunstigt lys

    Indretning af rum generelt må gerne være optimale for brug af dagslyset. For lyset er væsentligt for, at vi kan se og dertil skabe æstetisk hygge. Derfor er indretningen ikke uvæsentligt, når vi indretter hjem. Men trods det, har vi også brug for god belysning af kunstigt lys. Og her kommer lamperne gerne ind. De må dertil gerne være smagfulde og passe ind i indretningen. Især i de rum, hvor vi dagligt opholder os meget, som køkkenet.

    Indret køkkenet med æstetiske køkkenlamper

    Det kan være svært at vælge de rette køkkenlamper, for udvalget er i dag stort. Men god kvalitet er helt essentielt, uanset om ens køkken er nyt eller af ældre dato. Lamper pifter nemlig op og kan sagtens være den brugbare løsning, der skal til, hvis man blot står for en mindre renovering af sit køkken. Så vælg med omtanke, når du planlægger dit lampekøb. Uanset om det er loftslamper, bordlamper eller hyggeligt lys til væggen. På den måde sikrer du også, at du får indkøbt de helt rette lamper til dit køkken med øje for økonomien.

    5 gode ideer for valg af æstetiske køkkenlamper

    1. Lys over spisebordet

    En loftslampe over spisebordet kan være en ideel løsning, hvis du ikke har indlagt loftslys. Men sørg for at den ikke synes for tung, så man også kan se hinanden, når man sidder ned ved spisebordet. Her kan du også indtænke muligheden for hejs.

    2. Farvevalget på dine lamper

    Lamper må gerne matche farverne i dit køkken. Ønsker du et råt look er mørke farver altid et godt valg. Her går stål, også behandlet stål, godt til. Men vælger du lamper af kobber tilføres rummet varme og glød. Dette kan dog også tilføres i andet interiør som levende lys i en varm farve, viskestykker, blomster m.m. For varme til rum giver hygge og en æstetisk stemning.

    Du kan også lade farvede lamper dominere i dit køkken, hvis du er til mere spræl. Det kan være en god kontrast både til hvide og farvede vægge. Dertil bidrager farver også til livlige rum, hvor aktivitet sker. Hvilket mange køkkener i dag er bygget til. Her kan børnene lave deres lektier eller være kreative samtidig med, at der laves mad over gryderne.

    Og har man børn, så er det også vigtigt, at man kan se, at de bor der. Dertil har rum til at udfolde sig og ligeledes være med i køkkenet. Og her kan lamper i børnehøjde også være en god løsning, så de kan se, hvad de laver. Især når dagslyset ikke er nok.

    3. Lamper som dekoration

    Lamper må også gerne indgå i indretningen som dekoration. Også i køkkenet. De pynter og giver et anderledes og ikke mindst utraditionelt tvist i indretningen. Det kan være lamper, som er udformet i et sjovt eller æstetisk udtryk. Det bidrager også til en personlig indretning, som også er væsentligt, når vi skaber hjem. Man må godt mærke, hvem der bor der. På den måde bliver ens hjem også mere autentisk, hvilket også fordrer tryghed og en base, man godt selv kan lide at opholde sig i.

    4. Stilarter

    Afhængig af smag så bland ikke for mange stilarter. Det kan hurtigt set rodet ud, hvilket også fordrer, at man ikke helt slapper af. Men farvede lamper kan bidrage til spændende looks, hvis du også kan lide farver på væggene og i dit interiør. Så lad dig inspirere, hvis du også ønsker nogle forandringer i dit køkken.

    5. Æstetiske små bordlamper

    Udover de almene lamper, så er julen også tiden, hvor mange mennesker vælger at bruge penge på lys. Man ønsker sig en julestemning, som godt må være lidt udover det sædvanlige. Små æstetiske bordlamper hist og pist, også på spisebordet, indbyder til hygge, hvor varme lyser op. Det bidrager til magiske stunder, som hører julen til. Køber du dem ikke selv, så er det et oplagt julegaveønske.

    Ønsk dig eller forær køkkenlamper i julegave

    Lamper kan godt være en større udskrivning i ens budget. Men så kan man jo sætte den på ønskelisten. Forær en køkkenlampe i julegave til en, du holder af. Så kan du også glæde dem, du elsker. Lige nu fås der særrabat, hvor mange penge også kan spares. Og det er nok de færreste, som ikke ville blive glade for en lækker lampe eller anden belysning udover det sædvanlige. Her tænkes der på interiørlamper, som har et helt specielt tvist som bl.a. deko, bærbar m.m.

    Så har du endnu ikke fundet alle dine julegaver, så kan du helt sikkert finde en her. Også til en person som stort set har alt, og som kan være svær at finde en gave til. Og ved juletid handler det især også om at overraske hinanden. For måske havde vedkommende aldrig selv tænkt på køkkenlamper eller anden belysning som en oplagt gaveide.

    Skab økonomi i dit budget til nye køkkenlamper

    Har du ikke ønske om at nye køkkenlamper skal på din ønskeliste, så spar løbende op til dem i dit budget. Så du får skabt det køkken, du virkelig ønsker dig. Med god belysning skabes der også et multifunktionelt køkken, hvor I som familie kan lave mad og bage lækre kager med børnene. Her er fondant oplagt at bruge sammen med børn. De elsker farver, hvilket også bidrager til brug og udvikling af deres kreative sans.

  • Trænger du til nyt liv i køkkenet? Her er 7 ting du kan gøre i dag

    Trænger du til nyt liv i køkkenet? Her er 7 ting du kan gøre i dag

    Har du brug for, at der kommer noget nyt liv i dit køkken? Så læs med i denne artikel, hvor der kommer 7 ting, du kan gøre i dag, så du får et køkken, du er glad for igen.

    Der kan være flere årsager til, at man begynder at finde sit køkken en smule kedeligt. Måske har du bare gået og kigget på de samme ting i for lang tid, eller måske er dit køkken bare blevet slidt over tid.

    Køkkenet bliver brugt meget, og derfor vil det naturligvis også blive slidt over tid. Der findes dog måder, hvorpå selv et slidt køkken kan friskes lidt op, så det får nyt liv igen. Og det kræver ikke nødvendigvis en større investering.

    Olie til bordpladen

    Olie til bordpladen kan faktisk få dit køkken til at føles helt nyt igen. Dette er naturligvis kun til dig, der har en køkkenbordplade, som rent faktisk skal have olie.

    Mange af os glemmer at vedligeholde bordpladen i køkkenet, men det er faktisk en vigtig del af det at eje en træbordplade.

    Hver gang den oliebehandlede bordplade bliver rengjort med en klud, så tørrer man en lille smule af den beskyttende olie af. Og hvis man har været rigtig hård ved sin træbordplade og rengjort den med sæbe, så kan olien være helt forsvundet.

    En træbordplade får mærker, ridser og slag, når den bruges. Men hvis du giver den en hurtig slibning med sandpapir, og derefter giver den noget olie beregnet til køkkenbordplader, så vil den faktisk fremstå nærmest ny igen.

    Den vil i hvert fald give en ny glød til køkkenet, og det vil alt andet lige give køkkenet nyt liv igen.

    Rengør i dybden 

    En anden ting, du kan overveje, er at give skabe, låger og andet en dybere rengøring. Der bliver sat rigtig mange fedtede fingre på håndtag, låger og andre steder. Det er dog ikke altid at de er lige lette at fjerne igen.

    En dybdegående rengøring kan få lågerne især til at se helt nye ud igen. Og hvis lågerne skinner på ny, så er der nyt liv i køkkenet. Især hvis bordpladen har samme nye glød fra den friske olie.

    Ryk rundt på møblementet

    Hvis du ikke synes at olie eller rengøring hjalp synderligt, så kan der naturligvis være andre ting, du måske skal kigge på. Måske har du mulighed for at rykke lidt rundt i køkkenet? 

    Er dit køkken lidt større, kan der være noget friskhed at finde, hvis du rykker rundt på møblementet. Fordi selvom du måske ikke skifter noget af det gamle ud med noget nyt, så kan det faktisk føles sådan, når du rykker rundt.

    Så forsøg dig med dette, hvis de første to ting ikke gav pote.

    Mal dine køkkenlåger i en anden farve

    Er der intet, der har hjulpet endnu, så kan du selvfølgelig også gå en lidt mere aggressiv vej. Du kan male dine køkkenlåger i en anden farve.

    Hvis du maler dine køkkenlåger, kan det føles som om, at dit køkken er helt nyt. Det kræver noget arbejde, men det vil også være arbejdet værd, hvis du føler, at der skal ske noget drastisk. Som regel kræver det sandpapir, hæftegrunder og flere lags maling. Men når du er nået arbejdet igennem, vil du uden tvivl have fået nyt liv i dit køkken.

    Leg med muligheder for noget specielt lys

    Du kunne naturligvis også bare kigge på, hvad det er for et lys, der er i dit køkken. Der kan nemlig være rigtig meget at hente, hvis man kigger på kilderne til lys. Måske trænger dit køkken bare til en ny designer lampe, der ville kunne give dit køkken den helt rette stemning.

    Der er rigtig mange flotte designer lamper til køkkent hos AndLight og mange andre steder.

    Dekorer med planter og andre ting

    Det kan også være, at du kan overveje at dekorere dit køkken med nogle planter eller andre skønne ting.

    Der er nemlig rigtig meget liv at hente, hvis man rent faktisk tilføjer lidt liv til det med planter.

    Det kan være urteplanter, eller det kan være blomster. Det kan også være andre ting, som nye billeder eller lignende til væggene.

    Find lidt inspiration derude, og dekorer dit køkken med nogle nye og spændende ting, der passer til din smag. Det vil helt sikkert give en god følelse af, at der er kommet noget nyt liv i køkkenet.

    Find kogebøgerne frem fra skabet

    Er du typen, der gemmer kogebøgerne væk i en skuffe? Så prøv at få dem frem på køkkenbordet, eller se om du ikke kan hænge en boghylde eller lignende op, så de kommer frem i lyset.

    Helt praktisk vil du måske opleve, at du kommer til at bruge dem oftere, men rent visuelt er der også noget at hente i kogebøger. De er nemlig ofte ganske fine i designet, og de giver også en følelse af, at køkkenet bliver brugt.

    Har du pladsen til dem, så de ikke bliver en hovedpine i forhold til rod, så find kogebøgerne frem, og få dem til at skabe lidt nyt liv i køkkenet.

    Nyt liv i køkkenet kræver ikke meget 

    Det kræver ofte ikke særlig meget at skabe nyt liv i vores hjem. I de flestes tilfælde handler det bare om, at man skal bryde rutinen for vores øjne. Man begynder tit at kede sig, når man ser det samme hver dag. Og køkkenet er et rum, som der tilbringes meget tid i.

    Du kan selv prøve at finde på flere ting, der kan skabe lidt nyt liv i køkkenet. Nogle gange kan det være en enkelt lille ting, der gør hele forskellen. Og nogle gange skal der noget større til.

    De enkle og små ting er dog altid billigere, så kig naturligvis efter disse løsninger, inden du beslutter dig for at rive ned og bygge nyt. 

     

Indhold